Du er her:
Kjæmpehøien
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
​
Kjæmpehøien.
Dramatisk Digtning i 1 Act
af Henrik Ibsen.


˹1850˺
​ ​
Faksimile
2.
​
Personerne.
˹ Is. ˺ Roderik, en gammel Eneboer.
˹ Br ˺ Blanka, hans Pleiedatter.
˹ H. N. ˺ Gandalf, Søkonge fra Norge
˹ Br. ˺ Asgaut, en gammel Viking

˹ Bott ˺ Hrolloug,
˹ Ros ˺ Jostein og
Flere Vikinger .
˹ Hansen ˺ Hemming, en ung Skjald i Gandalfs Tjeneste
(Handlingen foregaaer paa en liden Ø
ved Scicilien, kort før Christendommens
Indførelse i Norge.)
​ ​
Faksimile
3.
​
(En aaben Plads omgiven af Træer nær
ved Strandbr <...> ˹e˺dden. Til Venstre i Baggrun-
den en antik Tempelruin. Midt paa Sce-
nen en stor Kjæmpehøi, hvorpaa en Bauta,
omvunden af Blomsterkrandse.)
1ste Scene.
Roderik sidder skrivende til Høire. Til
Venstre Blanka, i en halvt liggende Stilling.
Blanka
.
Aftenrødens sidste Luer
Bølge som et Hav ibrand˹, –˺
Der er tempeltyst ved Strand˹ , ˺
Tyst som under Løvets Buer˹.˺
Sommeraftnens milde Fred
Daler som en Due ned˹,˺
Svæver som en Svane over
Skovens Blomst og Havets Vover˹.˺
​
Faksimile
4.
I Orangekrattet blunder.
Fortids Guder og Gudinder˹,˺
Høie marmorhugne Minder
Om en Verden som gik under:
Troskab, Tapperheden, Dyden
Staa forstenet, dødt og rigt˹ ; ˺
Gives vel et mere ligt
Billed paa det sjunkne Syden?
(reiser sig.)
 
Men min Fader har fortalt
Om et Land bag fjerne Bølger˹,˺
Hvor et frodigt Liv sig dølger˹,˺ ˹,˺
Ei et meislet eller malt{ ˹;˺ } ˹!˺
​
Her er Guddomslivet veget˹,˺ ˹,˺
Spores kun i Stenens Træk˹, –˺
Der det aander, kraftigt præget˹,˺ ˹,˺
Som en Kjæmper stærk og kjæk˹!˺
​
Faksimile
5.
Og naar Aftnens lumre Stilhed
Tynger knugende mit Bryst˹,˺
See, da stiger Nordens Billed
For mit Øie sneebelyst˹!˺
Her er smuldrende Ruiner˹ , ˺
Døsig Dvale˹,˺ tung og blød{ ˹ ; ˺ } ˹,˺
Der er styrtende Laviner˹,˺
Foraarsliv og Vinterdød˹!˺.

 
Hvis jeg havde Svanehammen
– – – –.
Roderik

(efter en Pause, skrivende.)
«Da, hedder det, har Ragnarok forsonet
De vilde Kræfter, vakt et luttret Liv˹;˺
Alfader, Balder og den milde Freia
Skal styre Askurs Æt i Fred paany!» ˹–˺
(Efter et Øieblik at have betragtet hende) ​
Faksimile
6.
Men Blanka, see, nu drømmer Du igjen˹,˺
Du stirrer tankefuld igjennem Luften˹, –˺
Hvad søger Du?
Blanka

(nærmer sig.)
Tilgiv mig, gode Fader˹!˺
Jeg fulgte kun et Stykke Vei med Svanen,
Som fløi paa hvide Vinger over Havet.
Roderik
.
Og hvis jeg ikke havde standset Dig
I Flugten, Du min unge, fagre Svane˹!˺
Hvem veed, hvor langt Du da var fløien med,
Maaskee til Thule˹?˺
Blanka
.
Hvorfor ikke det˹?˺
Did flyver Svanen jo ved Foraarstid,
​
Men vender dog hvert Efteraar tilbage˹.˺
(Sætter sig ved hans Fødder.)˹.˺ ​
Faksimile
7.
Dog jeg er ingen Svane, kald mig heller
En fangen Falk, der sidder tam og tro
Med gylden Ring om Foden˹.˺.
Roderik
Nu, og Ringen?
Blanka
.
Det er min Kjærlighed til Dig, min Fader˹!˺
Ved den Du bundet har Din unge Falk˹ , ˺
Den kan ei fly, selv om den vilde det˹.˺
(reiser sig.)
Men seer Du vel, naar Svanen seiler let
Henover Bølgen som en Sky for Vinden˹,˺
Da maa jeg mindes˹,˺ hvad Du har fortalt
Om Heltelivet i det fjerne Thule˹;˺
Da tykkes mig at Fuglen er en Snekke
Med Dragehoved og med gylden Fløi{ ˹,˺ } ˹;˺
I Stavnen skuer jeg den unge Helt
Med Kobberhjelmen om de gule Lokker˹,˺
​
Faksimile
8.
Med Øine blaa, med mandigt hvælvet Bryst,
Med Sværdet knuget i den stærke Høire˹ . ˺
Jeg følger Helten paa hans raske Færd˹ , ˺
Og mine Drømme tumle sig om Snekken
Og lege, overgivent som Delphiner˹,˺
I Phantasiens dybe, svale Bølger˹!˺
Roderik
.
Du er en Sværmerske, mit gode Barn˹ , ˺ ˹–˺
Jeg frygter næsten at Din Tanke dvæler
For tidt hos Folket i det høie Norden˹.˺
Blanka
.
Og hvis er Skylden, Fader, om saa var?
Roderik
Du mener˹,˺ at jeg selv –?
Blanka
.
O ja, hvad Andet
Du lever selv jo kun i Mindet om
Dit Ungdomsliv blandt Nordens stærke Helte˹;˺
​
Faksimile
9.
Og nægtede ˹ det ˺ ˹det˺ ei, saa tidt Du melder om
Den raske Kjæmpefærd, om Dyst og Holmgang˹ , ˺
​
Da luer Kinden og Dit Øie gløder˹ : ˺
Det tykkes mig, Du vorder ung paany˹.˺
Roderik
.
Vel sandt, men jeg har ogsaa Grund dertil˹;˺
Jeg har jo selv blandt Nordens Helte levet˹,˺
Og alt˹,˺ hvad Mindet hvisker mig om dem˹,˺
Det er jo Blade fra min egen Saga.
Du derimod, som fostredes i Syden,
Som aldrig saa de sølvblaa Vinterfjelde,
Som aldrig hørte Ludurhornets Klang, –
Hvor kan det fængsle Dig, hvad jeg fortæller?
Blanka
.
O sig, behøver Mennesket at see
Og høre Alting med de ydre Sandser?
Har ikke ogsaa Sjælen Blikke og Øre,
Hvormed den lytte kan og skue grant?
​
Faksimile
10.
Med legemlige Øine seer jeg vel
Den rige Farveglød, som Rosen eier;
Men Sjælens Blik kan i dens Bæger see
En deilig Alf med Sommerfuglevinger,
Som skjælmsk sig skjuler bag de røde Blade
Og nynner om en lønlig Magt fra Himlen,
Der skjænkte Blomsten Farvepragt og Duft.
Roderik
.
Vel sandt, min Datter!
Blanka
.
Fast jeg skulde tro
At just fordi jeg ikke skued selv,
Saa staaer det Hele mere skjønt for Tanken˹;˺
Saa gaaer det idetmindste Dig, min Fader{ ˹.˺ } ˹!˺
De gamle Gudesagn og Heltekvæder,
Dem mindes Du og taler om med Lyst,
Og ridser dem paa Pergament med Runer˹ ; ˺
Men hvis jeg spørger om Dit eget Liv
​
Faksimile
11.
I Nordens Egne, mørknes tidt Dit Øie,
Din Læbe tier˹,˺ og det tykkes stundom˹ , ˺
Som om Din Barm blev Hjem for tunge Minder.
Roderik

(reiser sig)
Nævn ikke mere derom, gode Barn, –
​
Hvo er vel {d} ˹D˺en, hvis Ungdomsminder ei
Er blandede med mangt et bittert Nag˹ ; – ˺
Du veed, Normannerne er vilde Kjæmper –
Blanka
Men er da Sydens Kriger mindre grum˹ ? ˺
Har Du forglemt hiin Nat for ˹3˺ ti Aar siden,
Dengang de Fremmede paa Kysten landed,
Og plyndrede –˹ ? ˺
Roderik

(med synlig Uro.)
Nok derom, lad os gaa;
Det lakker alt mod Solnedgang, – kom, ˹kom˺ !
​
Faksimile
12
Blanka

(idet de gaae)
Giv mig Din Haand!
(standser)
Nei vent!
Roderik
.
Hvad fattes dig?
Blanka
.
For første Gang har jeg idag forglemt –
Roderik
.
Hvad har Du glemt?
Blanka

(pegende mod Høien.)
See Stenen der og Krandsen!
Roderik
Det er –
Blanka
.
Den gamle, visne fra igaar;
​
Faksimile
13.
Jeg har forglemt at bytte den˹,˺ i Aften˹ ; ˺
Dog – lad mig følge dig til Hytten først,
Saa gaaer jeg siden ud paa Blomsterfangst˹ : ˺
Violen dufter bedst naar Aftnens Dug
Har badet den i blanke Perlevover,
Og Rosens Knop er ingentid saa smuk,
Som naar den plukkes˹,˺ mens den barnligt sover!
(De gaae; tilhøire i Baggrunden.)
2den Scene.
Gandalf og Vikingerne komme fra Høire.
Asgaut
.
Her er vi snart ved Stedet.
Gandalf
.
Hvor? Lad see!
Asgaut
.
Nei, vent kun lidt til vi er bagved Skoven˹.˺.
​
Paa Klippeskraaningen mod Havet stod
En Rest af Muren˹,˺ da vi drog afsted, –
​
Faksimile
14.
Den staaer der sagtens endnu, tænker jeg.
Jostein
. ˹ (til Gandalf) ˺
Hør, sig os Drot, hvad kan det baade os
At traske om som Narre her paa Holmen˹?˺
Hrolloug
.
Ja sig, hvad skal vi ˹–˺
Gandalf
.
Tie skal I, tie!
Og lystre blindt hvad Eders Konning byder˹!˺
(til Asgaut.)
Det synes mig forresten˹,˺ som I har
Gjort altfor ryddigt Huus˹,˺ da sidst I var her˹;˺
I kunde sagtens have levnet lidt
For mig og for min Hævn!
Hrolloug
.
Du er vor Konning,
Og Troskab svoer Dig Dine Mænd paa Thinge;
​
Faksimile
15.
Men da vi fulgte Dig i Ledingsfærd,
Saa var det for at vinde Ry og Hæder˹.˺
Jostein
.
Og Guld og Skatte, Hrolloug, Guld og Skatte˹.˺
Flere
.
Ja, det er Loven, Gandalf, Agt for den!
Gandalf
.
Jeg kjender Loven vel saa godt som I;
Men var det ei fra gamle Tider Skik
Og Vedtægt mellem os, at naar en Frænde
For Fiendehaand blev fældet, og hans Lig
Laa ubegravet, som et Rov for Ravnen,
Saa maatte Blodhævn til?
Nogle
.
J{a} ˹o˺, saadan er det!
Gandalf
.
Saa værer rede da med Sværd og Skjold, –
I har en Drot at hævne, jeg en Fader!
​
Faksimile
16.
(Bevægelse blandt Vikingerne)
Jostein
.
En Drot?
Hrolloug
.
En Fader?
Gandalf
.
Vent, jeg vil berette
Hvad der er hændt. I veed, min Fader var
En vældig Viking. Tolv Aar er det siden
​
Han sidste Gang en Vaar drog ud i Leding
Med Asgaut der og sine gamle Kjæmper.
To Aar han flakkede fra Strand til Strand,
Og gjæsted Bretland, Valland, ja selv Blaaland;
Til Slutning hærjed han paa Sikiløi,
Og hørte der berette om en Høvding,
Som boed her paa Holmen i et Slot
Med stærke Mure bygget op paa Fjeldet˹,˺ ˹,˺
Og der var kostelige Skatte gjemt˹.˺
​
Faksimile
17.
Ved Nattetid han landed under Stranden,
Og Borgen hærjed han med Ild og Sværd.
Selv var han foran som en ægget Bjørn˹ , ˺
Og i Berserkergangen saa han ei
Hvordan hans Kjæmper segned rundt omkring ham;
Og da det første Daggry randt i Øst
Laa hele Borgen rygende i Gruus.
Kun Asgaut stod igjen med nogle Faa, –
Min Fader og vel Hundrede med ham
Var redet gjennem Flammerne til Valhal.
Asgaut
.
Jeg heiste Snekkens Seil i høien Raa,
Og vendte Stavnen hjemad imod Norden˹;˺
Der søgte jeg forgjæves efter Gandalf,
Den unge Ørn var fløien over Havet.
Til Island eller Færø, blev mig sagt˹ . ˺
Jeg stævned efter ham, men fandt ham ei˹, –˺
Dog Navnet kjendte de saavidt jeg foer˹ ; ˺
​
Faksimile
18.
Thi skjøndt hans Drage fløi som Sky for Stormen,
Saa fløi hans Rygte dog paa bedre Vinger˹.˺.
I Sommer, veed I, traf jeg ham til Slut,
Det var i Velskland; jeg beretted˹'˺ ham,
Hvad der var skeet, hvordan hans Fader endte˹,˺ ˹;˺
Og Gandalf svoer ved alle Valhals Guder
At tage blodig Hævn med Ild og Sværd.
Jostein
.
Det er en gammel Skik˹ , ˺ og den bør agtes˹!˺
​
Men hvis jeg havde været Konning Gandalf,
Saa var jeg bleven liggende i Velskland, –
For der var Guld at vinde.
Hrolloug
.
Hæder med!
Gandalf
.
Det er Jer Troskab mod den faldne Drot˹ ? ˺
Jostein
.
Nu, nu, godt Ord igjen, jeg meente blot
​
Faksimile
19.
Den Faldne kunde vente.
Asgaut

(med undertrykt Forbittrelse.)
Usle Slægt!
Jostein
.
Men siden vi nu engang er her –
Hrolloug
Ja,
Saa lad os reise ham et værdigt Minde!
Nogle
.
Ja, ja!
Andre
.
Med Brand og Blod!
Asgaut
.
Det kan jeg lide.
Gandalf
Og nu afsted at speide rundt om Øen;
Thi end i Nat skal Hævnen være fuldbrgt,
​
Faksimile
20.
Hvis ei, saa maa jeg falde selv.
Asgaut
Det svoer han.
Gandalf
.
Det svoer jeg dyrt ved alle Valhals Guder!
Og end engang jeg sværger –
Hemming

(med en Harpe over Skulderen, har under det
Foregaaende nærme{d} ˹t˺ sig mellem Kjæmperne,
og udbryder bønligt:)
Sværg ei, Gandalf˹!˺!
Gandalf
.
Hvad gaaer der af Dig?
Hemming
.
Sværg ei her i Skoven˹!˺!
Her kan ei vore Guder høre Dig˹;˺
I Snekkens Stavn, i Nord paa vore Bjerge˹ , ˺
Der høre de Dig nok, men ikke her!
​
Faksimile
21.
Asgaut
.
Har Sydens Pestluft smittet ogsaa Dig?
Hemming
I Velskland hørte jeg de fromme Præster
Fortælle deiligt om den hvide Christ˹ , ˺
Og hvad de sagde svæver for min Hu
Ved Nat og Dag, det vil ei meer forsvinde˹.˺.
Gandalf
.
Jeg tog Dig med, fordi Du alt som Gut
​
Forraadte Tegn paa rige Skjaldekræfter.
Du skulde see min djærve Ledingsfærd,
Og naar Kong Gandalf sad som graanet Gubbe
Ved Egebordet mellem sine Kjæmper,
Da skulde Drottens unge Skjald forkorte
Den lange Vinterqvæld med Heltekvad,
Og saa til Slutning sjunge mig mit Drapa˹ ; ˺
Thi Mindet, reist af Skjaldetungens Lyn,
Er bedste Bauta over Heltens Gravhøi.
​
Faksimile
22.
Gaa nu, slæng Harpen væk, og put Dig selv
I Munkekutten, hvis det lyster Dig.
Ha! ha! Kong Gandalf faaer en dygtig Sanger.
(Vikingerne gaa ind i Skoven til Venstre;
Hemming følger dem.)
Asgaut
. ˹ (streng) ˺
Det er en muggen Tid vi lever i;
Det bærer ned ad Bakke med vor Tro
Og vore Sæder fra den gamle Tid.
Held mig! Min Nakke luder alt af Ælde˹;˺
Mit Øie skal ei skue Nordens Fald˹.˺
Men Du, Kong Gandalf, Du er ung og stærk;
Og hvor Du færdes i det vide Fjerne,
Saa kom ihu˹,˺ at det er Kongeværk
Om Folkets Guder og dets Kraft at værne˹!˺!
(Han følger efter de Øvrige.)
Gandalf

(efter en Pause.)
​
Faksimile
23.
Han har ei nogen freidig Lid til mig.
Vel at han gik! Der ligger som en Tyngsel
Paa mine Skuldre˹ , ˺ naar han er mig nær.
Den gamle Steenmand med de barske Træk, –
Han ligner Asathor, som stod med Mjølnir
Og Styrkebæltet hugget ud i Graasteen
I Offerlunden ved min Faders Gaard.
Min Faders Gaard! ˹ – ˺ Hvo veed hvordan det nu
Seer ud derhjemme paa de gamle Tomter˹ ! – ˺
Ja Fjeld og Skov er sagtens end de Samme;
​
Men Folkets Bryst –? Har det de gamle Strænge?
Nei, der er falden Meeldug over Tiden,
Og det er den, som suger Nordens Saft
Og tærer giftigt paa dets bedste Blomster.
Vel, jeg vil hjemad˹!˺ Redde hvad der end
Staaer til at redde˹ , ˺ før det styrter sammen.
(Efter en Pause; idet han seer sig om.)
Hvor der er lifligt her i Sydens Lunde;
​
Faksimile
24.
Min Graneskov har ei saa stærk en Duft.
(Han bemærker Høien.)
Hvad nu? En Kjæmpegrav? Den gjemmer nok
En Landsmand fra de gamle, friske Dage˹.˺.
En Kjæmpegrav i Syden! ˹ – ˺ Det er billigt˹ ; ˺
Thi Syden gav os jo vort Ulivssaar.
Hvor her er vakkert! Jeg maa tænke paa
En Vinterqvæld˹ , ˺ da jeg som liden Gut
Sad paa min Faders Knæ ved Arneflammen,
Mens han fortalte mig om vore Guder,
Om Odin, Balder og den stærke Thor{ ˹:˺ } ˹;˺
Og da jeg nævnte for ham Freias Lund,
Saa skildred˹'˺ han mig den som Lunden her, –
Men da jeg vilde vide lidt om Freia,
Hvordan hun selv saa ud, da smaalo Gubben˹ , ˺
Og satte mig paa Gulvet ned og svared˹'˺:
«Det vil en Kvinde nok fortælle Dig!»
(lyttende) ​
Faksimile
25.
Tys! Fodtrin gjennem Skoven!˹?˺ Rolig Gandalf˹ , – ˺
De bringe Førstegrøden af Din Hævn!
(Træder tilside, saaledes at han er halv
skjult mellem Buskene til Høire.)
​
3die Scene.
Gandalf. Blanka, (med Egeblade i Haa-
ret og en Kurv med Blomster, kommer fra Venstre.)
Blanka

(siddende til Venstre, beskjæftiget med at
flette en Blomsterkrands.)
Der risle˹r˺ Kilder i de grønne Dale,
Der gynger klare Bølger under Strand;
Men Kildens Rislen, Bølgens sagte Røst
Har ei saa stærk en Magt, som hine Blomster˹,˺
Der favnes søsterligen Bryst ved Bryst
I tætte Klynger rundt om Høiens Side˹;˺
De mane mig ved Nat og Dag herhen˹, –˺
Her er det godt at længes og at drømme.
​
Faksimile
26.
See nu er Krandsen færdig. Heltens Bauta˹,˺
Saa haard og kold, skal dølges under den.
Ja, det er smukt!
(visende mod Høien.)
Et undergaaet Liv,
Med Kjæmpekræfter, dybt i Muld begravet˹ , – ˺
Og Mindet˹ , ˺ som til Efterslægten taler˹ , ˺
En iiskold Kampesteen˹ , ˺ som hiin paa Høien{ ˹:˺ } ˹!˺
Da kommer Kunsten˹ , ˺ og med venlig Haand
Den plukker Blomster ved Naturens Bryst
Og dækker Mindets haarde Kampesteen
Med hvide Lillier, duftende Kjærminder.
(Hun stiger op paa Høien, hænger Krandsen over
Bautastenen og siger derpaa efter en Pause:)
Nu seiler atter mine Drømmes Flok
Som Trækfuglskaren over Havets Bølger˹;˺
Jeg drages did˹ , ˺ hvorhen min Længsel stunder˹,˺
Og villigt følger jeg den skjulte Magt˹,˺
​
Faksimile
27.
Som har sin Kongestol i Sjælens Dyb.
Jeg staaer i Norden˹ , ˺ er en Kjæmpers Brud˹ , ˺
Og speider som en Ørn fra Fjeldets Tinde˹ . ˺
​
Bag blanke Bølger dukker Snekken frem˹ . ˺ ˹–˺
O fly som Maagen mod Din Fædrestrand˹ ! ˺
Jeg er et Sydens Barn˹,˺ jeg kan ei vente˹; –˺
Jeg river Egekrandsen af mit Haar! ˹, –˺
Tag den min Helt! Den er det andet Bud,
Der hilser Dig, – min Længsel var det Første.
(Hun kaster Krandsen. Gandalf træder frem
og griber den.)
Hvad nu? Der staaer –
(Hun gnider Øinene og stirrer forundret paa ham.)
Nei, det er ingen Drøm.
Hvo er Du, Fremmede? Hvad søger Du
Ved Stranden her?
Gandalf
.
Stig ned af Høien først
​
Faksimile
28.
Saa kan vi tales ved.
Blanka

(stiger ned.)
See saa, her er jeg!
(afsides, idet hun betragter ham.)
Ringbrynjen over Brystet, Kobberhjelmen˹ , – ˺
Aldeles som min Fader har fortalt.
(høit.)
Tag Hjelmen af!
Gandalf
Hvorfor?
Blanka
.
Saa gjør det dog!
(afsides.)
To klare Øine, Lokker som en Kornmark, –
Aldeles som jeg saa ham i min Drøm.
Gandalf
.
Hvo er Du, Kvinde?
​
Faksimile
29
Blanka
.
Jeg? Et fattigt Barn!
Gandalf
Dog vist den Fagreste som Øen eier.
Blanka
.
(leende)
Den Fagreste? Ja, det kan være muligt;
Thi her er ingen Anden.
Gandalf
Ingen Anden?
Blanka
.
Med mindre, at min Fa'er, – men han er gammel
Og har et sølvgraat Skjæg˹,˺, saa langt som saa˹,˺
O nei, saa troer jeg dog, jeg vinder Prisen.
​
Gandalf
.
Du har et lystigt Sind.
Blanka
.
Ei altid, Du!
​
Faksimile
30.
Gandalf
.
Men sig mig dog, hvordan det hænger sammen
Du lever ene med Din Fader her{.} ˹?˺ ˹,˺
Og jeg har dog saa sikkert hørt berette˹ , ˺
At Øen skulde være rigt bebygget˹ ? ˺
Blanka
.
Det var den engang, for en ˹3˺ ti aars Tid;
Men – ja det er en sørgelig Fortælling –
Dog, Du skal høre den, ifald Du vil.
Gandalf
Javist, jeg vil!
Blanka
.
Seer Du, for ˹3˺ ti Aar siden –
(sætter sig.)
Kom, sæt Dig ned!
Gandalf
.
(træder et Skridt tilbage.)
Nei, sid kun Du, jeg staaer˹.˺.
​
Faksimile
31.
Blanka
.
For ˹3˺ ti Aar siden kom en væbnet Flok
Af Røvere, Gud veed hvorfra, til Øen˹ ; ˺
De plyndred rundt omkring, hvor de drog frem
Og myrded Alt, hvad levende de fandt˹.˺
De Faa,˹,˺ som kunde˹,˺, redde d sig ved Flugten˹,˺
Og søgte til min Faders Borg˹ , ˺ som laa
Paa Klippepynten ikke langt fra Havet.
Gandalf
Din Faders, siger Du?
Blanka
.
Javist, min Faders˹, –˺
Det var en skyfuld Aften, da de stormed
Mod Borgeporten, trængte gjennem Muren
Brøde ind i Gaarden, myrdede for Fode˹.˺
Jeg flygted angstfuld ud i Nattens Mulm˹ , ˺
Og søgte mig et Skjulested i Skoven.
Jeg saa vort Hjem at hvirvles op i Flammer˹ , ˺
​
Faksimile
32.
Jeg hørte Skjoldebrag og bange Dødsskrig˹ . ˺ ˹–˺
Tilsidsts blev Alting tyst; ˹–˺ thi Alt var myrdet˹ . ˺ ˹–˺
Den vilde Skare drog mod Stranden ned
Og seiled bort. ˹–˺ Den næste Morgen sad jeg
​
Paa Klippen ved de rygende Ruiner˹.˺
Jeg var den Eneste˹,˺ de havde skaanet.
Gandalf
.
Men Du fortalte jo Din Fader lever.
Blanka
.
Min Pleiefader; vent, nu skal Du høre!
Jeg sad paa Klippen sorgfuld og beklemt
Og lytted til den rædselsfulde Stilhed;
Da lød det som et dæmpet Suk fra Dybet
I Klippekløften˹,˺ under mine Fødder{ ˹,˺ } ˹;˺
Jeg lytted bange, steg tilsidst derned
Og fandt en Fremmed, blødende og bleg˹ . ˺
Jeg nærmed mig˹,˺ saa bange som jeg var˹ , ˺
Forbandt hans Saar og pleied˹'˺ ham˹, –˺
​
Faksimile
33.
Gandalf
.
Og han?
Blanka
.
Fortalte˹ , ˺ da han efterhaanden kom sig˹ , ˺
At han var dragen med et Kjøbmandsskib
Herhid til Øen endnu samme Dag˹ , ˺
Da Borgen plyndredes, ˹–˺ var flygted did˹ , ˺
Og havde kjæmpet kjækt mod Røverflokken
Indtil han˹,˺ blødende˹,˺ af Mathed styrted
I Klippekløften, hvor jeg siden fandt ham.
Og efter den Tid har vi levet sammen˹;˺
Han bygged os en Hytte dybt i Skoven˹,˺
Og blev mig kjær, o kjær som ingen Anden˹ . ˺
Men kom, Du maa dog see ham.
Gandalf
.
Nei – nei vent!
Vi træffe˹s˺ tidsnok sammen tænker
jeg˹.˺.
​
Faksimile
34.
Blanka
.
Ja, ja da, som Du vil, men Du kan tro˹ , ˺
Han saa Dig gjerne under Hyttens Tag;
For Du maa vide, Gjæstfriheden hører
Ei blot i Norden hjemme.
Gandalf
.
Norden? Saa
Du veed da –
Blanka
.
Hvor Du kommer fra? O ja!
​
Min Fader har fortalt om Jer saa tidt,
At jeg ved første Øiekast –
Gandalf
Og dog
Du blev ei bange!
Blanka
.
Bange? Hvorfor bange?
​
Faksimile
35.
Gandalf
.
Nu˹ , ˺ har han ikke sagt˹,˺ – ja har han ei –
Blanka
.
Fortalt˹,˺ at I er djærve Helte? Jo!
Men hvorfor skulde det forskrække mig?
Jeg veed, I søger Ry paa fjerne Strande˹ , ˺
I mandig Dyst med drabelige Kjæmper˹ ; ˺
Men jeg har hverken Pantser eller Sværd˹,˺
Hvi skulde jeg vel da –
Gandalf
Nei vist, nei vist˹ ! ˺
Men hine Fremmede˹,˺ som brændte Borgen?
Blanka
.
Hvad de?
Gandalf
.
Nu ja jeg meente blot, har ei
Din Fader sagt˹,˺ hvorfra de kom?
​
Faksimile
36.
Blanka
.
Nei aldrig˹.˺.
De var jo Fremmede for ham˹,˺ som os˹.˺
Men hvis Du vil, saa skal jeg spørge ham.
Gandalf
.
(hurtigt.)
Nei, lad kun være.
Blanka
.
Ah, nu fatter jeg!
Du vide vil, hvor Du skal søge dem˹,˺
Og tage Blodhævn, som I kalde det.
Gandalf
.
Ha Blodhævn! Tak! Du minde ˹r˺ {t} ˹d'˺ mig om Ordet˹;˺
Fast havde jeg forglemt –
Blanka
Men veed Du vel˹,˺
Det er en hæslig Skik.
​
Faksimile
37.
Gandalf
.
(gaaende mod Baggrunden)
Farvel!
Blanka
.
Du gaaer?
Gandalf
.
Vi træffes tidsnok.
(standser) ​
Sig mig endnu Eet
Hvo hviler under Kjæmpehøien der?
Blanka
.
Det veed jeg ei.
Gandalf
.
Du veed det ei˹ , ˺ og dog
Du slynger Blomster rundt om Heltens Bauta.
Blanka
.
Min Fader førte mig en Morgen hid
Og viiste mig den friske Gravhøi˹ , ˺ som
​
Faksimile
38.
Jeg aldrig forhen havde seet ved Stranden.
Han bad mig holde Morgenbøn ved Høien
Og i min Bøn at tænke fromt paa dem˹ , ˺
Som havde hærje{d} ˹ t ˺ os med Sværd og Flamme˹r˺ .
Gandalf
.
Og Du?
Blanka
.
Hver Morgenstund fra den Dag af
Jeg bad en stille Bøn for Deres Frelse˹ ; ˺
Og friske Blomster flætted˹'˺ jeg hver Aften
Til Krands om Mindestenen.
Gandalf
.
Sælsomt! sælsomt
Hvor kan Du bede for Din Avindsmand?
Blanka
.
Det byder mig min Tro.
Gandalf
(hæftigt.)
Den Tro er feig˹;˺
​
Faksimile
39.
Det er en Tro˹ , ˺ som suger Heltens Kraft˹ ; ˺
See derfor døde Kjæmpelivet Straadød
Hos Eder her i Syden!
Blanka
.
Men ifald
Min feige Tro, som nu Du kalder den,
Blev plante{d} ˹t˺ om i Eders friske Jordbund˹ , – ˺
Da veed jeg vist˹ , ˺ der spired frem af den
En Blomsterfylde, rig nok til at dække
Den nøgne Fjeldvæg.
Gandalf
.
Lad Du Fjeldet staa
Med nøgne Vægge til de˹t˺ falde˹r˺ sammen˹!˺
Blanka
.
Hør! tag mig med derop!
Gandalf
.
Hvad mener Du?
Jeg styrer hjemad –
​
Faksimile
40.
​
Blanka
.
Ja, jeg seiler med Dig˹ ; ˺
Jeg har jo længst i Tankerne gjort Farten
Didop˹ , ˺ hvor Du har hjemme mellem Iis
Og Snee og store sorte Graneskove.
Der skulde komme Lystighed i Hallen,
Ifald jeg maatte raade, kan Du tro˹;˺
Thi jeg er munter; – har Du nogen Skjald?
Gandalf
.
Jeg havde En, men her i Syden har
Den lumre Luftning slapped ˹t˺ Harpens Strænge,
Den vil ei klinge ˹–˺
Blanka
.
Godt! saa skal jeg være
Din Skjald.
Gandalf
.
Og Du? – Du kunde følge med os,
Forlade Hjem og Fader˹ ? ˺
​
Faksimile
41.
Blanka

(leende)
Ha, ha, ha!
Jeg troer Du tager det for Alvor˹ ? ˺
Gandalf
Var det
Da kun ˹d˺ { e } ˹i˺t Skjemt?
Blanka
.
Ak ja! en tosset Drøm˹ , ˺
Som tidt jeg drømte˹ , ˺ før vi saa hinanden˹, –˺
Og som jeg vist vil drømme mangen Gang
Naar Du –
(pludselig afbrydende)
Du seer saa stivt paa mig.
Gandalf
.
Gjør jeg?
Blanka
.
Javist, hvad tænker Du paa?
​
Faksimile
42.
Gandalf
.
Jeg? Paa Intet.
Blanka
.
Paa Intet?
Gandalf
.
Ja, jeg veed ei selv paa hvad˹ ; ˺
Dog jo˹ , ˺ jeg veed – og Du skal høre det{ ˹ , ˺ } ˹:˺
Jeg tænker paa˹ , ˺ hvordan Du plante vil
I Norden Dine Blomster˹ , ˺ og imens˹,˺
Saa falder mig min egen Tro isinde˹.˺
​
Der er et Ord deri˹,˺ ˹,˺ som aldrig før
Jeg fatte{d} ˹ t ˺ har; nu har Du lært mig det˹.˺
Blanka
.
Hvad mener Du?
Gandalf
.
Der siges˹,˺ at Valfader
Faaer kun en Halvdeel af de slagne Kjæmper˹ , ˺
Den anden Halvdeel hører Freia til.
​
Faksimile
43.
Det har jeg aldrig kunnet ret begribe˹;˺
Men nu – nu fatter jeg, – jeg er jo selv
En slagen Kjæmpe { , } ˹og˺ min bedste Halvdeel
Blev Freias Eiendom.
Blanka

(studsende)
Hvad skal det sige?
Gandalf
Nu kort og godt, saa vid –
Blanka

(hurtigt)
Nei, lad kun være!
Jeg tør ei dvæle længer her i Aften˹ , ˺ ˹–˺
Min Fader venter, jeg maa gaa˹;˺ Farvel!
Gandalf
.
Du gaaer?
Blanka
.
(tager Egekrandsen, som han har ladet falde, ​
Faksimile

44.

slynger den om hans Hjelm.)
See der, Du kan beholde den˹ . ˺
See, hvad jeg før i mine Drømme gav Dig˹,˺
Det skjænker jeg Dig vaagent nu.
Gandalf
.
Farvel!
(Han gaaer hurtig ud til Høire)
4de Scene.
Blanka

(alene)
Han er borte! Lydløst Stille
Raader paa den øde Kyst.
Lydløst Stille, Gravens Stille
Raader ogsaa i mit Bryst.
Kom han da kun for at svinde
Som et Solstreif gjennem Taagen˹ ? ˺
Ak! snart ˹flyver˺ seiler han som Maagen
​
Faksimile
45.
Langt herfra for Nattens Vinde!
Og hvad har jeg saa tilbage˹ ? ˺
Kun en Blomst for mine Drømme;
Eensomheden, for at svømme
Som Petrellen om hans Drage!
(Vikingernes Krigsluur høres fra Venstre)
Ha! hvad var det! Et Horn, det kom fra Skoven.
5te Scene.
Blanka. Gandalf (fra Høire)
Gandalf

(afsides)
Det er for sildigt!
Blanka
O, der er han atter!
Hvad vil Du?
​
Faksimile
46.
Gandalf
.
Skynd Dig, skynd Dig bort herfra!
Blanka
.
Hvad mener Du?
Gandalf
.
Afsted! Her truer Faren!
Blanka
.
Hvad Fare?
Gandalf
.
Døden!
Blanka
.
Jeg forstaaer Dig ei.
Gandalf
.
Jeg vilde dulgt det for Dig, derfor gik jeg
At kalde Folket ned igjen til Snekken
Og seile bort; Du skulde aldrig vidst –
Dog Hornet varsler ˹at˺ det er forsilde˹;˺
De komme hid.
​
Faksimile
47.
Blanka
.
Hvem kommer, hvem?
Gandalf
.
Saa vid da
De Fremmede˹ , ˺ som fordum hærjed Øen˹ , ˺
Var Vikinger som jeg.
Blanka
.
Fra Norden?
​
Gandalf
Ja.
Min Fader faldt, og han var deres Drot˹, –˺
Thi maa han hævnes.
Blanka
.
Hævnes?
Gandalf
Det er Skik
Og Vedtægt mellem os.
​
Faksimile
48.
Blanka
.
Ha! jeg begriber!
Gandalf
.
De komme! Stil Dig bag ved mig˹.˺.
Blanka
.
Væk, Blodmand!
6te Scene.
De Forrige. Asgaut. Hemming og Vikinger-
ne, der føre Roderik mellem sig.
Asgaut

(til Gandalf.)
En mager Fangst, dog altid Noget, Gandalf.
Blanka
.
Min Fader!
(kaster sig i hans Arme)
Roderik
.
Blanka! O mit Barn!
Jostein
.
En Kvinde!
​
Faksimile
49.
Saa faaer han Reisefølge.
Asgaut
.
Ja, til Hel!
Blanka
.
O Fader, hvorfor har Du aldrig sagt mig –
Roderik
.
Tys! tys! min Datter!
(Pegende paa Gandalf.)
Er det Eders Høvding?
Asgaut
.
Saa er det.
(til Gandalf.)
Manden kan berette Dig
Hvordan Din Fader faldt; thi han var med
Og slap derfra med Livet har han sagt.
Gandalf
.
Ti! Jeg vil Intet høre.
​
Faksimile
50.
Asgaut
.
Godt, saa lad
Os tage fat paa Værket.
​
Blanka
.
Gud! hvad vil de˹?˺
Gandalf

(dæmpet.)
Jeg kan ei, Asgaut!
Asgaut

(ligeledes)
Er vor Høvding feig?
Har Kvindens glatte Tunge daaret ham?
Gandalf
.
Nu ligemeget, jeg har sagt –
Asgaut
.
Betænk
Det gjælder al Din Agt blandt Dine Kjæmper.
Dit Løfte gav Du Valhals høie Guder,
​
Faksimile
51.
Og brydes det, saa er Du Hvermands Nidding.
Glem ei˹ , ˺ vor gamle Tro er svagt befæste{d. } ˹t, –˺
Den vakler alt; et Stød kan rokke den,
Og kommer Stødet ovenfra, fra Drotten˹ , ˺
Da har den faaet Banesaaret.
Gandalf
.
Ha!
Det var en ulyksalig Ed jeg svoer.
Asgaut
(til Vikingerne)
Nu rede, Kjæmper!
Blanka
Vil I myrde ham,
Den værgeløse Gubbe?
Asgaut
Ned med Begge!
Blanka
O Gud!
​
Faksimile
52.
Hrolloug
.
Nei, Kvinden er for fager! Hun
Kan følge med paa Snekken.
Jostein

(leende)
Ja, som Skjoldmø˹.˺
Gandalf
.
Tilbage!
Roderik
.
Skaaner, skaaner kun mit Barn!
Jeg bringer Eder Drottens Banemand˹ , ˺
Ifald I skaane hende!
Gandalf
.
(hurtigt.)
Bring os ham,
Saa er hun fri, ei sandt?
Vikingerne
Jo, jo, det er hun!
​
Faksimile
53
Blanka

(til Roderik.)
Hvad lover Du?
Asgaut
.
Saa skaf ham hid!
Roderik
Her staaer han!
Nogle
.
Ha, Gubben der!
​
Gandalf
O vee!
Blanka
.
Nei, nei, Du skal ei –
Roderik
For denne Haand fandt Vikingen sin Bane˹ , ˺
Nu hviler han i Kjæmpehøien der˹!˺
Gandalf
.
Min Faders Gravhøi˹ ! ˺ ˹–˺
​
Faksimile
54.
Roderik
Han var stærk og djærv;
Thi jorde{t} ˹ d' ˺ jeg ham paa hans Fædres Viis.
Gandalf
.
Da han er høilagt, saa –
Asgaut
Nei, ligefuldt
Den faldne Konning kræver Blod, – slaa til!
Blanka
.
Han skuffer Eder!
(til Gandalf.)
Har Du ei begrebet˹,˺
Det er kun mig, sin Datter, han vil frelse˹ ? ˺
Dog, hvad forstaaer vel Du et kjærligt Sind˹ , ˺
Der offrer Alt for den˹ , ˺ som –
Gandalf
Jeg forstaaer ei?
Du troer ei, jeg forstaaer˹ ? ˺
​
Faksimile
55.
(til Vikingerne)
Han skal ei fældes.
Asgaut
Hvordan?
Blanka
.
O Fader! han er god som Du.
Asgaut
.
Du svigter Eden˹ ? ˺
Gandalf
.
Nei, jeg holder den˹!˺
Jostein
.
Hvad er Din Agt?
Hrolloug
.
Sig frem!
Gandalf
.
Jeg har jo svoeret
At hævne Drotten eller falde selv.
Nu vel, han der er fri˹, –˺ jeg gaaer til Valhal˹!˺
​
Faksimile
56.
Blanka

(til Roderik)
Hvad mener han?
Asgaut
Det er Din Agt, Du vil? –
Gandalf
. ˹ (befalende) ˺
I holde en af mine Snekker rede˹ , ˺
Med spændte Seil˹,˺ og Baalet tændt i Stavnen˹ ; ˺
Paa Fortids Viis jeg vil bestige den˹ ! ˺
​
See Aftenvinden blæser ud fra Stranden˹ , – ˺
Paa røde Vinger farer jeg til Valhal˹ ! ˺
Jostein

(gaaer ud til Høire.)
Asgaut
Ha, det er Kvinden˹,˺ som har koglet Dig˹ ! ˺
Blanka
.
Nei, Du maa leve!
​
Faksimile
57.
Gandalf
.
Leve? Jeg er tro
Mod mine Guder, kan ei svige dem.
Blanka
.
Din Ed er blodig, Balder hader den.
Gandalf
.
O Balder lever ikke meer iblandt os!
Blanka
.
For Dig han lever; thi Dit Sind er mildt.
Gandalf
.
Ja, til min Undergang! Det blev mit Kald
Som Drot at værne om vort Kjæmpeliv{ ˹ ; ˺ } ˹, –˺
Men Kraften svigter mig! Kom Asgaut, Du
Skal tage Kongespiret af min Haand{ ˹,˺ } ˹;˺
Du er en Kjæmper af det ægte Malm{ ˹ . ˺ } ˹;˺
Paa mig har Sydens Gift alt længe tæret{ ˹ , ˺ } ˹.˺
Men kan jeg ikke leve for mit Folk˹,˺
Saa kan jeg dø for det.
​
Faksimile
58.
Asgaut
.
Vel talt, Kong Gandalf.
Blanka
.
Saa er da Loddet kastet! Fald som Helt
I trofast Kjærlighed til Dine Guder˹!˺
Men nu, da vi maa skilles ad for evigt˹,˺
Saa vid, at naar Du falder selv for Løftet˹,˺
Da har Du ogsaa mig til Døden viet˹!˺
Gandalf
Hvordan! Til Døden Dig?
Blanka
.
Mit Liv var ligt
En Blomsterknop, i fremmed Jordbund plante{d} ˹t˺,
Og derfor blunded˹'˺ den i Svøbet fængslet˹ : ˺
Da kom en Straale fra det fjerne Hjem{ ˹ . ˺ } ˹, –˺
O, det var Dig˹,˺ min Gandalf! Blomsten aabned˹'˺
Sit Bæger. Ak, et flygtigt Øieblik˹ , ˺
Saa blegned Straalen – Blomsten maatte dø!
​
Faksimile
59.
Gandalf
.
O, har jeg fattet Dig{.} ˹ ? ˺ Du kunde˹ ? ˺ – ha!
Saa er mit Løfte tifold ulyksaligt!
​
Blanka
.
Vi mødes atter!
Gandalf
Aldrig, aldrig meer!
Dig venter Himlen og den hvide Christ.
Jeg gaaer til Valhal; taus jeg sætter mig
Ved Bordets Ende˹ , ˺ nederst imod Døren˹ , ˺
Thi Hallens Lystighed er ei for mig.
Jostein

(kommer tilbage med et Banner i Haanden)
See nu er Snekken rede som Du bød.
Asgaut
Du faaer en prægtig Ende! Mangen Helt
Vil nok misunde Dig.
​
Faksimile
60.
Gandalf
(til Blanka)
Farvel!
Blanka
.
Farvel!
Farvel for Livet og for Evigheden!
Roderik

(kjæmpende med sig selv)
Stands! stands!
(kaster sig ned for Blanka)
Barmhjertighed! Tilgiv, tilgiv mig!
Blanka
.
O Gud!
Gandalf
.
Hvad mener han?
Roderik
Alt vil jeg skrifte:
Min hele Færd imod Dig var Bedrag!
​
Faksimile
61.
Blanka
.
O Skrækken har forvirret ham!
Roderik
Nei, nei!
(til Gandalf efter at have reist sig)
Du, unge Drot˹,˺ er løst ifra Dit Løfte˹;˺
Din Faders Skygge kræver ingen Blodhævn˹!˺
Gandalf
.
Ha, saa forklar!
Blanka
.
O tal!
Roderik
Her staaer Kong Rørek!
Nogle
.
Den faldne Konning{.} ˹?˺
Blanka
.
Himmel!
​
Faksimile
62.
Gandalf

(tvivlende)
Du˹ , ˺ min Fader?
Roderik
.
See Asgaut! Husker Du den Skramme˹ , ˺ som
​
Du gav mig paa vort første Vikingtog˹ , ˺
Dengang vi kom i Strid om Byttet˹?˺
(Han blotter sin Arm og viser Asgaut den.)
Asgaut
.
Ja,
Ved Thor, det er Kong Rørek!
Gandalf

(kaster sig i hans Arme.)
Fader! Fader!
Nu har Du andengang mig Livet skjænket˹.˺
O tag min Tak!
Roderik

(nedslaaet; til Blanka)
​
Faksimile
63.
Og Du – hvad skjænker Du
Den gamle Røver?
Blanka
.
Kjærlighed˹,˺ som før{ ˹,˺ } ˹!˺
Jeg er Din Datter! Har ei ˹3˺ ti Aars Ømhed
Udslettet hver en Blodplet i Dit Skjold˹ ? ˺
Asgaut
.
Men saa forklar dog˹,˺ at Du endnu lever!
Gandalf
.
Hun r ˹e˺ æ dded' ham.
Roderik
Ja, som en venlig Alf
Hun heled' mine Saar og sysled' om mig,
Og alt imens fortalte hun saa smukt
Om Troen hos de stille Folk i Syden˹ , ˺
At selv mit haarde Bryst blev blødt derved.
Og Dag for Dag jeg dulgte hvem jeg var;
Jeg voved ei –
​
Faksimile
64
Gandalf
.
Men Kjæmpehøien der?
Roderik
Der grov jeg ned min Rustning og mit Sværd.
Det tyktes mig˹ , ˺ som om den vilde Viking
Var skriinlagt med det Samme˹ . ˺ Og mit Barn
Bad fromt en Bøn for ham hver Dag ved Høien.
Asgaut
.
Farvel!
Gandalf
.
Hvor gaaer Du?
Asgaut
Nordpaa med min Snekke!
Nu seer jeg klarlig˹ , ˺ min Tid er forbi –
Og Vikinglivet ogsaa. Jeg vil gaa
Til Island{,} ˹;˺ did er end ei Sotten trængt.
(til Blanka.) ​
Du˹,˺ unge Kvinde, tag min Plads hos Drotten!
​
Faksimile
65
Thor kan ei mere – Mjølnir er af Lave;
Nu raade Balder gjennem Dig. – Farvel!
(Han gaaer)
Gandalf
.
Ja Balder raader gjennem Dig, min Blanka˹!˺
Nu føler jeg mit Vikinglivs Betydning˹!˺
Det var ei ene Lyst til Ry og Rigdom˹,˺
Som drev mig bort fra mine Fædres Hjem˹;˺
Nei, hvad mig leded˹'˺ var en lønlig Længsel˹,˺
En stille Higen efter Balder. See˹,˺
Nu er min Længsel stillet; hjem vi fare;
Der vil jeg leve fredsel blandt mit Folk.
(til Vikingerne)
Og I vil følge mig?
Alle
.
Vi følge Dig!
Gandalf
.
Og Du, min Blanka?
​
Faksimile
66
Blanka
.
Jeg? Jeg er jo og
Et Nordens Barn; thi mellem Eders Bjerge
Slog jo mit Hjertes bedste Blomster Rod˹.˺
Til Eder stævned' jeg i mine Drømme˹ , ˺
Fra Eder hented' jeg min Kjærlighed˹!˺.
Roderik
Og saa afsted!
Gandalf
.
Men Du?
Blanka
.
Du følger os!
Roderik
Jeg bliver her.
(Peger paa Høien.)
Min Gravhøi venter mig.
Blanka
.
Jeg skulde lade Dig alene?
​
Faksimile
67.
Hemming
.
Nei!
Vær uden Frygt! Jeg lukke vil hans Øine
Og sjunge ham et Drapa hist fra Høien˹ ; ˺
Det bli˹'˺er mit sidste Kvad.
(Rørt idet han griber Gandalfs Haand.) ​
Farvel, min Konge!
Nu har Du fundet Dig en bedre Skjald.
Roderik

(med Fasthed)
Det maa saa være, Du er Drot min Gandalf˹ , ˺
Og Du har høie Pligter mod Dit Folk.
(Lægger deres Hænder sammen)
I er den unge Morgenrødes Børn˹, –˺
Drag did hvor Kongestolen Eder venter˹;˺
Jeg er den Sidste fra de sjunkne Tider˹,˺
Min Kongestol er Graven – und mig den!
(Gandalf og Blanka styrte sig tause i hans ​
Faksimile

68.
Arme. Roderik stiger op paa Høien. –
Hemming sætter sig med Harpen ved hans
Fødder.)
Gandalf

(med Fatning.)
Og nu til Norge!
Hrolloug
.
Hjemad!
Alle
.
Hjem! Til Norge!
Blanka
.
(begeistret idet hun river Banneret af Josteins
Haand)
Ja, nu afsted! Mod Nord skal Farten gaa
Igjennem Storm og Skum paa Bølger blaa˹.˺
Snart dæmrer Dagen over Jøklens Tinde˹,˺
Snart vorder Ledingsfærden kun et Minde!
Alt sidder Nordens Viking paa sin Høi;
​
Faksimile
69.
Forbi er Tiden, da han vældigt fløi
Fra Kyst til Kyst med Vaabenbrag og Flammer
I Støvet synker Tordengudens Hammer,
Og Norden vorder selv en Kjæmpegrav.
Men glem ei Løftet, som Alfader gav:
Naar Mos og Blommer dække Høiens Side˹ , ˺
Skal Heltens Aand paa Idavold jo stride, –
Saa stiger ogsaa Norden fra sin Grav
Til luttret Aandsbedrift paa Tankens Hav!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her